Hjernerystelse



Behandling


En hjernerystelse, hvis latinske betegnelse er commotio cerebri, er en alvorlig sag som kræver professionel og rolig behandling.

Kranio sakral terapi er en fantastisk virkningsfuld behandling til at komme sig ovenpå en  hjernerystelse, fordi det en dybdegående behandling på blid betryggende vis.

Meget blide og nænsomme hænder, sanser hvor dit kranie er på overarbejde og hvor det skriger efter at blive afspændt, så din hjerne kan få optimal plads igen.

Du kan roligt påbegynde en kranio sakral behandling, samme dag du har pådraget dig en hjernerystelse.
Det vil minimere dit syge- og smerte forløb og kan være medvirkende til du undgår længerevarende symptomer.

Det er vigtigt du passer godt på dig selv, når du har pådraget en hjernerystelse.

Oftest udvikler symptomerne på en hjernerystelse sig i løbet af minutter. Alle uheld er dog forskellige, og symptomer kan opstå med op til 48 timers forsinkelse.

Får du en hjernerystelse i forbindelse med sport kan det være svært at vurdere symptomerne, fordi adrenalinet kører og man gerne vil videre.
Nogle kan ligefrem dårligt huske at de slog hovedet.

Det samme gælder, hvis du var  påvirket af alkohol.
Her kan det være svært at mærke symptomerne i situationen, og efterfølgende skelne om hovedpinen skyldes tømmermænd eller et slag mod hovedet.

Det er vigtigt du ikke fortsætter med sportsaktiviteten, eller anden aktivitet, hvis der er mistanke om en hjernerystelse. Det kan forværre dine symptomer og medføre et længere forløb sygdomsforløb for dig.

Hvad er en hjernerystelse


En hjernerystelse opstår når hjernen sættes i bevægelse grundet en kraftpåvirkning, så hjernen støder mod kraniet.

Det kan ske som følge af et direkte slag mod hoved eller ansigt.
Det kan også ske indirekte, hvor kraften fra et stød eller slag mod nakke eller krop forplanter sig op i hovedet fx ved et voldsomt piskesmæld eller uheld.

Når hjernen rystes, kan der opstå mikroskopiske skader på nervebaner og støttevæv i hjernen, og det påvirker de kemiske systemer, signaltransporten og blodgennemstrømningen i hjernen.

Det medfører en umiddelbar og forbigående fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, som kan vise sig som fx osteklokke, tågethed, nedsat balance eller ukoordinerede bevægelser.


Symptomer ved en hjernerystelse:​
Kortvarig bevidstløshed (når skaden sker)

Kortere eller længerevarende hukommelsestab
∙ Udmattelse
∙ Kronisk træt/døsig

∙ Svimmelhed
∙ Kvalme
Hovedpine/trykken for hovedet
Angst
∙ Øget følsomhed
∙ Forringet koordineringsevne
Koncentrations- og hukommelsesproblemer
Nakke- og hovedsmerter som fx. jag i kraniet
Synsforstyrrelser ved fx læsning og brug af skærm
Lyd- og lys sensitivitet
Ubehag ved bevægelse

Din læge skal diagnosticere om det er en let/mild eller kraftig hjernerystelse du har pådraget dig.

Gode råd


Indfør daglige hvile perioder på 5 - 15 min.

Daglig meditation

Daglige rolige og korte gåture

Drik masser af vand - din hjerne består af 85 % vand

Undgå kaffe - det er vanddrivende og svækker din dømmekraft, af hvor træt du egentlig er

Undgå brug af skærm - til din læge har tilset dig og diagnosticeret graden af din hjernerystelse og sagt ok til skærm

Lyt til din krop


Hjernerystelse er en usynlig skade, der kan være svær at navigere sit liv rundt i

Tidligere skader


Har du slået hovedet før en eller flere gange, bør du være ekstra opmærksom.

Måske fik du ikke tidligere konstateret hjernerystelse, men dit kranie vil være mere spændt af det tidligere slag. Det gør hjernen mere skrøbelig for flere slag.

Fik du en hjernerystelse som spæd, barn eller ung, blev symptomerne en normal del af din hverdag, fordi symptomerne kom snigende over flere år.
Imens vænnede du dig til at fx have en lille-bitte brøkdel mere trykken for hovedet dag for dag.

Det er aldrig for sent, at blive behandlet for en gammel hjernerystelse og få dit optimale liv tilbage igen.


Lægevidenskaben er blevet klogere vedr. hjernerystelser indenfor de seneste 10 år.
Du kan dog stadig møde læger, som ikke undersøger dig for en hjernerystelse.
Er du utryg, kan det anbefales at blive undersøgt af en ny læge.

Skadens grad


Der findes forskellige grader af hjernerystelse:

Mild hjernerystelse:
Der skal mindre til at udmatte dig, men stadig mere end før din skade.
Du kan opleve øget træthed og hovedpine, fx ved læsning og brug af TV eller PC.

Du vil opleve at have mindre overskud, og dine ressourcer vil hurtigere blive udtømt på og du kan føle dig fuldstændig drænet.

Kraftig hjernerystelse:
Der skal meget mindre til at udmatte kroppen, og en sygemelding er på sin plads.
Mens du er hjemme sygemeldt med din usynlige skade, kan de huslige pligter virke uoverkommelige. Det kan ske, de påvirker dig eller ligger dig helt ned, og dermed forsinker din helbredelse.

Du vil blive udmattet hurtigere, selv af små ting du altid har taget forgivet.

Restituering


Efter en hjernerystelse, vil dit nervesystem være i alarmberedskab.

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og fokuserer på at få dit nervesystem i balance, ved at få det til at falde til ro, så alarmberedskabet kan slippe i din hjerne.


Så kan din hjerne restituere hurtigere.

Dit sind påvirkes af ændringerne i din hverdag, og når du samtidig bevæger dig mindre, vil det påvirke din sindsstemning.​

Hjernerystelsesforeningen udtaler:

Hvis man ikke bliver behandlet i tide, kan man risikere at få vedvarende symptomer. Vi har set folk der har måttet sige deres job op, studerende der har måttet droppe deres uddannelse, og sportsfolk der har måttet stoppe deres karriere for tidligt.
Det kan være livsændrende at få en hjernerystelse.

Postcommotiosyndrom


Hvis en mild hjernerystelse ikke tages alvorligt, med at få behandling og restitution, kan symptomerne blive langvarige eller kroniske, og du kan udvikle postcommotiosyndrom


Symptomer på postcommotiosyndrom

Trykken for hovedet/kronisk hovedpine

∙ Svimmel ret ofte

Udmattes hurtigt

∙ Bliver let irriteret

∙ Tendens til at blive aggressiv uden årsag

∙ Generelt mere urolig end tidligere i dit liv

∙ Svært ved at falde i søvn/svært at ramme den dybe søvn

∙ Tab af koncentration og hukommelse

∙ Ringen for ørerne

∙ Sløret og måske anstrengt syn

∙ Er udfordret med støj

∙ Lysfølsom

∙ Generelt nedsat smag og lugtesans

 

Hvile


Hvile er godt, men ikke for meget eller for længe ad gangen.

Grunden til dette, er at når du sidder eller ligger for meget ned, sker der ingen bevægelse indeni i
din rygsøjle og dermed heller ingen bevægelse i din hjerne.

Ingen bevægelighed gør krop og kranie stiv.

Derfor har din hjerne brug for, du bevæger din krop.
Når du bevæger dig, sker der bevægelser i din rygsøjle og dermed i rygmarven indeni rygsøjlen.
Dura mater omslutter rygmarven og er en bindevævshinde, som går helt op i hjernen.
Derfor påvirker al bevægelse din hjerne og skaber helbredelse og færre fastlåsninger i kranie og krop.

Det er en hårfin balance, for samtidig skal du undgå at presse din hjerne.

Undgå

Intens træning

∙ Løb
∙ Holdsport
∙ Gåture i hurtigt tempo
∙ Shopping i flere timer eller mens du er presset i tid
Forskellige huslige gøremål samtidig
Mærk om du kan holde til gåture med venner, hvor du også skal føre en samtale imens

Tålmodighed

Én af de store risici, der er ved alle former for aktiviteter er, at når det går dig godt og du ingen mærkbare symptomer har, vil du blive overmodig og kaste dig ud i nogle af de ting du har savnet.

Hvis du ikke er helt helbredt, kommer symptomerne igen senere på dagen eller næste dag.
Det kan slå dig helt ud, for det vil føles som om, du er tilbage til nulpunkt.
Øg derfor alle aktiviteter tålmodigt og gradvis.

Stol på dig selv og giv dig tid.

Allerede dér kommer du hurtigere til helbredelse.

Din grænse ændrer sig


Din hjerne skal genoptrænes, ligesom et overrevet korsbånd. Altså hjernen skal have god tid og masser af ro til at komme sig.

Det tager tid at komme sig HELT ovenpå en hjernerystelse og komme langtidsvirkningerne HELT til livs.

Jo mere du tager det roligt i starten og jo hurtigere du starter med behandling, jo hurtigere vil du komme dig.

Mærk efter og acceptér, du skal helt ned i et tempo og niveau, som nok virker fuldstændig overdrevet.

Brug tiden til at lære din hjernes og krops grænser, for det vil gavne dig resten af dit liv.

Dine grænser ændrer sig nemlig hele tiden.

Enten ændrer grænsen sig til det dårligere og kræver mere ro, fordi du ikke sygemelder dig og giver din hjerne tiltrængt ro.
Er det tilfældet, vil du opleve daglig forværring med fx at føle dig mere udmattet, sur, irriteret, jag i hovedet mm.

Giver du din hjerne tid til at komme sig, vil du kunne  overkomme mere og mere for hver dag.
Her vil du nemt kunne overskride din hjernes grænser, for du ved ikke hvornår nok er nok, før du overskrider grænsen.

Har det fx været for anstrengende at hænge vasketøj op og tømme opvaskemaskine på én og samme dag, kan det ændre sig på en god dag til du kan begge ting.
Men måske ændrer det sig til, du kun kan det 1 dag på 1 uge.

Det er svært at navigere rundt i, hvad din hjerne kan holde til og dermed også din krop.

Din hjerne kan kun tale med dig, ved at vise dig hvor frisk, energifyldt og glad du er. Eller ved at være træt, mut, flad mm.

Lær din hjernes og dermed din krops sprog.

Se det ikke som negativt, at du gik over din egen grænse på vejen til helbredelse.
Se det som positivt, du har lært hvor din grænse NU er.

Notér det evt. ned og lav din egen hjernes ordbog.

Helbred på afslappende vis


Den bedste gave du kan give dig selv, er at tyde signalerne for hvornår du overskrider dine grænser.
På den måde, kan du fremover hurtigst muligt stoppe med at overskride din hjernes grænse og sætte dig ned og hvile i stedet.

Det er alt hvad der kræves af dig.
En pause i ny og næ.
Hvor du lukker øjnene og trykker på STOP knappen.

Undgå at sove en lur flere gange dagligt.
Gør kun dette, hvis du er ekstremt hårdt ramt eller hvis du ikke kan sove om natten.

Hvil i stedet vågen.

Sid fx på græsset i din have, eller i en lænestol, på stranden eller et andet sted og luk dine øjne 5-15 minutter og prøv at finde fuldkommen ro i dig.

Det er svært at finde ro indeni, selv for dem som ikke har en hjernerystelse og endnu sværere for dem med en hjernerystelse, fordi hjernen er hele tiden på overarbejde.

Du restituerer og helbredes hurtigere, ved at lade din hjerne slappe af, selv når du bare sidder.

Giv den mange hvile pauser igennem din dag, når du er sygemeldt, når du påbegynder job igen og selv når du er kommet dig helt.

Det er vejen tilbage til et liv uden en presset hjerne.

Du kan nemlig risikere tilbagefald 1-2 år efter du troede du var helbredt fra en hjernerystelse.

Din hjerne vil altid være mere udsat og mere skrøbelig, efter en hjernerystelse.

No brain, no pain
No brain, no gain

Øg derfor gradvist og langsomt dine aktiviteter, indtil din hjerne fungerer optimalt igen.

Bevar dine daglige pauser, som din nye bedste ven.

Start langsomt op på arbejde

En blid opstart med fx 2 timer 3 gange om ugen kan anbefales.
På den måde undgår du, at overskride din grænse og komme hurtigere tilbage på fuldtid.

Ved forværring


∙ Undgå arbejde der kræver koncentration

∙ Undgå hård fysisk aktivitet

∙ Undgå multitasking

∙ Brug solbriller ved skarpt lys

∙ Brug øreprop i et eller begge ører

∙ Undgå socialt samvær flere dage i træk

∙ Begræns læsning og skærm

Kan anbefales


∙ Yoga

∙ Pilates

∙ Mindfulness/meditation

∙ Tai chi

∙ Svøm/flyd afslappende rundt

∙ Afslappende rolige gåture

∙ Vinterbad

Kan en hjernerystelse dokumenteres?


Fra Hjernerystelsesforeningens webside:

En kortere eller længerevarende hjernerystelse vil sjældent kunne dokumenteres ved neurologiske undersøgelser eller de scannings muligheder der findes i dag. Symptomerne bliver derfor i visse tilfælde fejlagtigt anset for at være psykologiske eller simulerede, og patienten oplever typisk manglende anerkendelse og forståelse eller fejlbehandles.

En hjernerystelse skal tages alvorligt