Hvordan KST blev udviklet
Kranio sakral terapi (KST) er en behandlingsmetode, som udspringer fra osteopati.
I 1892 åbnede den amerikanske læge Dr. Andrew Taylor Still, den første osteopatiske skole.
Den amerikanske journalist William G. Sutherland, blev sendt ud på skolen for at skrive om behandlingsmetoden.
Han blev så imponeret over metoden, at han selv blev uddannet som osteopat på Stills skole.
Sutherlands store interesse var knogler - primært temporalknoglerne (knoglerne ved ørerne).
Knoglernes kanter mindede ham om gællerne på fisk - altså fisks åndedrætsorganer.
Var menneskers knogler mon i stand til at ånde og dermed bevæge sig?
Hvis dette var tilfældet, gik det stik imod dén viden man havde på daværende tidspunkt.
Sutherland og hans kone viede derfra deres liv til at studere knogler.
Han lavede en Storm P-lignende hjelm med læderremme, som han kunne justere på.
Han påbegyndte undersøgelser og tests af sit eget kranie, ved at fiksere enkelte knogler.
Han konstaterede, at når der ikke længere var fri bevægelse i enkelte knogler, reagerede hans krop.
Hans krop og sind reagerede med mange forskellige symptomer under undersøgelserne:
•
Èn fastlåst knogle, påvirkede hans balance og hørelse
•
En anden fastlåst knogle, gav hukommelsessvigt, sløv tale og fordøjelsesbesvær
•
Specifikke fastlåsninger i knoglerne, påvirkede sindsstemning og personlighed
I 1925 begyndte han at forelæse om osteopati i kranieområdet. Hans interessefelt udvidede sig til
centralnervesystemet, cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) samt hjernens og rygsøjlens hindesystem.
I 1939 udgav han bogen "The cranial bowl".
I 1940 begyndte han at undervise andre osteopater i kranielle teknikker.
I 1947 grundlagde han The Cranial Academy.
Kranio sakral terapi var ved at se dagens lys.
Sutherland forskede og underviste frem til hans død i 1954.
Udviklingen af de kranielle teknikker fortsatte efter hans død, og to af hans studenter osteopat Rollin E. Becker og Major Bertrand DeJarnette spillede en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af det, som vi i dag kender som kranio sakral terapi.
I starten af 1970'erne skulle
læge i osteopati Dr. John Upledger, assistere en neurokirurg under en nakkeoperation.
Han skulle holde hinden omkring dura mater (bindevævshinden rundt om rygsøjlen) stille,
hvilket var umuligt for ham, fordi hinden bevægede sig - den havde puls og rytme.
Den oplevelse gjorde, at han begyndte at studere på The Cranial Academy.
I 1975 havde hans erfaringer gjort ham til forsker og professor i biomekanisk kraniel osteopati.
Han udviklede en protokol over kranielle teknikker og begyndte at undervise kranio sakral
teknikkerne til lægfolk, efter mange års videnskabelig forskning i kranio sakral terapi.
I 1983 udgav Upledger og Vredegoogd bogen "Craniosacral therapy".
I dag nikker højteknologiske måleinstrumenter samtykkende til Sutherlands påstand:
Kraniets knogler bevæger sig
Universiteter verden over har verificeret, at alt væv i kroppen bevæger sig, så længe vi lever.
Kraniets knogler og bindevæv er levende med stofskifte og har dermed bevægelse.
I 1986 introducerede Stanley og Trine Rosenberg kranio sakral terapi uddannelsen i Danmark,
efter de selv var blevet undervist og uddannet af Dr. John Upledger i USA.
I dag findes kranio sakral terapi i hele verden, og har utallige undervisnings institutter i DK.
Kranio sakral terapi er en udvikling af osteopati, og er den blide del af osteopati.
Kiropraktik er den hårde del af osteopati, og går fint i spænd med kranio sakral terapi.
Hvis du supplerer KST med kiropraktik, anbefales det at få før en kranio sakral behandling.
